I tirsdags afslørede Canon deres nye digitale spejlreflekskamera EOS 1000D. Med lancering af deres nye kamera vil de tage kampen op mod konkurrenterens begynderkameraer. Kameraet bliver også afløseren til deres 400D, som er et af Canons populære spejlreflekskamera til amatørfotografen.
Kameraet bliver udstyret med en CMOS billedesensor der rummer 10,1 MP og gør brug af Canons egen DIGI III billedeprocessor. Dertil får det 7-punkts autofukus, integeret rensningssystem til at rense billedesensoren og en 2,5" LCD skærm med live view.
Kameraet kan tage op til 3 billeder i sekundet når man skyder i JPEG og det halve i RAW. Dertil er det muligt at fylde flashkorten op ved at holde udløserknppen i bund.
Canon har valgt at skabe et let kamera, som kun vejer 450 g, hvilket faktisk er Canons letteste digitale spejlreflekskamera.
Specifikationer:
- 10,1 millioner pixels
- 7-punkts autofokus
- Integreret Cleaning System
- 2,5" LCD-skærm med live view
- Op til 3 billeder i sekundet
- Kompatibel med SD og SDHC kort
- Kompakt og let (450 g.)
- Kombatilbel med alle Canon EF, EF-S linser og EX-series Speedlites
Læs mere her: Canon launches EOS 1000D / Rebel XS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar